Angelas triumf

Det er ikke lette dagsordener, der ruller hen over verden, og uanset om man er modstander eller tilhænger af EU som konstruktion, så er den netop indgåede aftale et eksempel på dygtigt diplomati.

Det må vække til eftertanke, at vi kun skal et par generationer tilbage i historien for at finde helt andre ikke fredelige løsninger på kriser. Læs krige. Det helt afgørende i sådanne situationer er lederskab.

Man har på det seneste ofte efterlyst stærkt politisk lederskab, og med rette. Men det fik vi så natten til torsdag. Den tyske kansler Angela Merkel har trukket læsset, ikke et poulært læs, og med svære indenrigspolitiske balancegange. Det ser imidlertid ud til, at hun bliver en helt både ude og hjemme. Noget af en bedrift.

Men hvis man så skal tro kilderne, så er et af delresultaterne, at grækerne nu hellere vil ledes af tyskere end af deres egne landsmænd. Verden er under hastig forandring – og i øvrigt er EUs folk allerede på vej til Grækenland. Ja, man skal være varsom med ønsker. De kan gå i opfyldelse.

Det afgørende bliver nu at se de kommende måneder, hvorvidt den indgåede aftale er nok til at stabilisere situationen i EU. Det tyder meget på, men gældssituationen i USA er stadig alvorlig, ligesom væksten stadig er meget udfordret.

Det er først, når vi ser en egentlig stabilisering af afvikling af gælden i kombination med stabil vækst, at vi kan tale om, at situationen er vendt, og at krisestemningen kan aflyses i den vestlige verden.

Medens vi venter på det, kan vi imidlertid glæde os over, at vi lever i en verdensdel, hvor dybe kriser kan håndteres gennem diplomati og lederskab.