EU er Danmarks bedste værn i et kaotisk trusselsbillede

Stine BosseAf Stine Bosse til Altinget den 14. marts 2018
Formand for Europabevægelsen

Hvorfor er EU’s fredsskabende egenskaber vigtigere i dag end under den kolde krig?
Da den kolde krig herskede, var grænser stadig noget, der kunne opleves vertikalt. Man kunne eksempelvis blot begive sig til Danmarks grænse til Tyskland, for ikke at tale om Tysklands grænse til Tyskland.
Grænser var fysiske, og grænser var absolutte.

Fjende og ven
Dette gjaldt ikke bare i den fysiske verden, men også i den politiske. Der var kommunisme og kapitalisme. To adskilte modeller for hvordan et samfund skal drives og med vandtætte skotter imellem.
“Fjende og ven” er betydeligt mere diffust i dag end for 20 år siden, og helt nye trusselsbilleder tegner sig med alt for stor tydelighed. Her tænker jeg selvfølgelig på cyber-crime, cyber-attack og terrorisme.
Alle disse former for angreb på vores tryghed og velfærd er på fremmarch, og ingen af disse former kender til fysiske grænser som barrierer.

Tektoniske, politiske plader i bevægelse
For 13 år siden udgav Thomas L. Friedmann bogen “The World is Flat”. Den omhandler, hvordan konkurrence allerede på det tidspunkt var en global basis forudsætning. Særligt interessant er afsnittene om, hvordan segmenter krydser fysiske grænser, og hvordan mange tendenser kan genfindes i hele verden.
Sådan er det endnu mere i dag.
Og selvom vi alle nyder godt af de muligheder for rejser, nye varer, stigende velstand som konsekvens af øget samhandel og teknologier, der forbinder os sømløst, så er vi nødt til at se på nye muligheder for at beskytte os mod bagsiden af medaljen.
De store tektoniske, politiske plader er i bevægelse, og vi kan ikke længere bare tro på, at EU og USA er forenede i relationen til Kina, Rusland endsige de arabiske lande.

Europolaftalen var en nødløsning
Størrelsesforholdene er i tillæg endnu vigtigere i dag, hvor virksomheders størrelse overstiger mange landes BNP, og i tillæg har flere af dem større global indflydelse som følge af ny teknologi end de fleste enkelte lande, bortset fra de allerstørste.
Fred, tryghed og stabilitet er fundamentalt influeret af helt nye faktorer, og vi må derfor også vurdere vores politikker for netop disse væsentlige områder i det lys.
Desværre må vi konstatere, at trusselsbilledet ikke er stabilt og “velkendt” som under den kolde krig, men at det er langt mere diffust og kaotisk, end vi egentlig bryder os om at tænke på.
Derfor er det også både rettidigt og fornuftigt, når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) taler om udfordringerne ved forsvarsforbeholdet, og når de fleste politikere allerede i dag markerer, at de er klar over, at løsningen med Europolaftalen var en nødløsning uden trygheds bærende elementer for os danskere i en allerede nær fremtid.

Europas sikkerhed er Danmarks sikkerhed
Det er kun gennem tilknytningen til den stærke og efterhånden veludviklede Europæiske Union for disse områder, at vi kan føle os reelt trygge.
Både i forhold til faktisk tryghed og sikkerhed, men også i forhold til indflydelse på vores egen situation.
Dette gælder naturligvis kun, hvis man ønsker vores selvstændighed og egen interessevaretagelse med respekt for de værdier, EU baserer sig på, og ikke ser os som nation potentielt underlagt eller influeret stærkt af en anden supermagt.
Vores tryghed i Danmark, når vi taler sikkerhed imod indblanding i valg, sikring af store infrastrukturelle knudepunkter og naturligvis også klassisk sikkerhed, går gennem EU, men udelukker på ingen måder Nato.
Tværtimod så hilste Nato’s generalsekretær Stoltenberg det tættere europæiske samarbejde velkommen.

Lad os tage debatterne og skabe gennemsigtigheden på disse væsentlige områder – og dermed skabe et reelt politisk indhold i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet næste år.